
Sytræf
Forestil dig lyden af symaskiner, duften af kaffe og bordene fyldt med farverige stoffer og kreative projekter. Sy med Stofhimlen er din frikvarter fra hverdagen – et sted, hvor idéer blomstrer, og hvor vi sammen hygger og inspirerer hinanden til nye projekter.
Du har nu muligheden for at få en rigtig hyggelig weekend, som står helt i syningens tegn. Tag en sy-veninde under armen og kom afsted. Eller tag afsted og få en ny sy-veninde.
Der er ingen undervisning, men vi hjælper hinanden så godt vi kan. Her er der fokus på hygge og kreativitet, og vi syr præcis det, vi har lyst til – om det er kjoler, tasker, patchwork eller noget helt andet. Uanset om det er til dig selv, din mand eller børnebørnene. Og uanset om du er nybegynder eller erfaren. Alle er velkomne her.
Du får ingen opgaver undervejs. Du skal bare bruge weekenden på at ha’ det hyggeligt med din symaskine. Alt det med mad og oprydning sørger jeg for.
Der bliver GOD plads til alle. Så medbring bare alle dine symaskiner.
Jeg glæder mig til at se dig 😊
Viser 11 resultater
