Udsolgt – Sy med Stofhimlen i Randers 1.-3. november 2024
Sy med Stofhimlen i Randers
Nu har du muligheden for at få en rigtig hyggelig weekend, som står helt i syningens tegn. Tag en sy-veninde under armen og kom afsted. Eller tag afsted og få en ny sy-veninde.
Der er ingen undervisning, men vi hjælper hinanden så godt vi kan. Her er hyggen og kreativiteten i højsædet og vi syr lige nøjagtig det vi har lyst til. Om det er kjoler, tasker, patchwork eller noget helt fjerde. Om det er til dig selv, manden eller børnebørnene. Om du er nybegynder eller øvet. Her er plads til alle.
Den her hyggelige weekend du allerede nu skal begynde at glæde dig til, løber af stablen fredag d. 1. november 2024 – søndag d. 3. november 2024
Fredag d. 1. november 16-22
Lørdag d. 2. november 9-22
Søndag d. 3. november 9-16
Du kan komme og gå ligesom det passer ind i dit program. Så der er altså ingen tvang om at du skal være der fra start til slut.
Det koster 700 kr. for hele weekenden
Du tilmelder og betaler via webshoppen www.stofhimlen.dk. Husk at vælge ”jeg henter selv”. Så springer webshoppen nemlig over alt det med pakkeshop osv.
Hvor afholdes det:
Råsted Forsamlingshus
Hobrovej 374
8920 Randers NV
Hvad er med i prisen:
Fredag: Aftensmad
Lørdag: Morgenmad a la brunch, frokost eftermiddagskaffe og kage, aftensmad
Søndag: Morgenmad, frokost, eftermiddagskaffe og kage
Der er kaffe/the og vand ad libitum. Øl, sodavand og vin kan købes til yderst rimelige priser. Man er også velkommen til selv at medbringe drikkevarer.
Man må gerne medbringe sin egen mad. Prisen er den samme for weekenden. Hvis du fortæller om evt. allergier, vil vi i så vidt udstrækning som muligt prøve at tage hensyn til det.
Du skal medbringe:
Du skal selv medbringe symaskine, grej og evt. projekter. Du skal også medbringe forlængerledninger og hvis du har behov for ekstra lys udover det der er i lokalet i forvejen, skal du selv ha’ lampe med.
Hvis du skulle løbe tør for idéer i løbet af weekenden eller bare vil ha’ købt lidt ekstra stof til fremtidige projekter, så medbringer jeg både mønstre, stof og tilbehør fra butikken. Selvfølgelig til nogle rigtig gode priser. Butikken vil være åben hele weekenden.
Jeg medbringer desuden:
Strygejern/bræt og der vil være klippeborde i forskellige højder.
Du får ingen opgaver undervejs. Du skal bare bruge weekenden på at ha’ det hyggeligt med din symaskine. Alt det med mad og oprydning ta’r jeg og min søde søster Heidi os af. Heidi er for øvrigt uddannet kok og vil stå for al den lækre mad du skal ha’ i løbet af weekenden.
Der vil være plads til 20 deltagere og der bliver GOD plads til alle. Så medbring bare alle dine symaskiner.
Det med småt:
Du har mulighed for at afbestille og få fuld refusion indtil d. 1 august. Hvis du afbestiller senere, er der desværre ikke mulighed for tilbagebetaling af gebyret. I stedet kan jeg tilbyde dig, at flytte din plads til et senere sy-træf.
Der vil blive taget billeder undervejs, som vil blive brugt på sociale medier og som reklame for fremtidige arrangementer. Hvis du ikke ønsker at være med på billederne, må du gerne tilkendegive det ved tilmelding.
Har du spørgsmål til ovenstående, så ring/skriv til Anette på 28 15 15 06
Vi glæder os rigtig meget til at se dig
Heidi & Anette fra Stofhimlen
Har du set, at vi også har...
-
8,00 kr. Vælg muligheder This product has multiple variants. The options may be chosen on the product page
Lynlåse i metermål