Jeg hedder Anette, og Stofhimlen er min lille stofbutik
Jeg begyndte egentlig at sy, fordi jeg savnede tøj, jeg både kunne passe og havde lyst til at gå i. Jeg ville have kjoler med farver og mønstre, men fandt mest mørkt og ensfarvet tøj. Så måtte jeg jo sy dem selv.
Det blev starten på en syglæde, der siden førte til Stofhimlen. Jeg har været selvstændig det meste af mit voksenliv, og jeg holder af købmandssnakken og kontakten med kunderne.
Her er det mig, der vælger stofferne og klipper din bestilling. Har du et spørgsmål, er det også mig, du får fat i.
Når du handler i en lille butik som min, er du med til at give plads til et personligt udvalg. Vi små butikker vælger forskelligt, og det synes jeg, der er noget dejligt ved.
Tak, fordi du kigger forbi. Jeg håber, du finder stof, du får lyst til at sy med.
Hilsen Anette 💚
Scroll to Top
Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.