Sy med Stofhimlen i Nøvling d. 6.-8. marts 2026

Sy med Stofhimlen i Nøvling

For første gang i Nøvling forsamlingshus, har du muligheden for at få en rigtig hyggelig weekend, som står helt i syningens tegn. Tag en sy-veninde under armen og kom afsted. Eller tag afsted og få en ny sy-veninde.

 

Der er ingen undervisning, men vi hjælper hinanden så godt vi kan. Her er der fokus på hygge og kreativitet, og vi syr præcis det, vi har lyst til – om det er kjoler, tasker, patchwork eller noget helt andet. Uanset om det er til dig selv, din mand eller børnebørnene. Og uanset om du er nybegynder eller erfaren. Alle er velkomne her.

 

Hvornår afholdes det:

Fredag d. 6. marts 16-22

Lørdag d. 7. marts 9-22

Søndag d. 8. marts 9-16

 

Hvor afholdes det:

Nøvling Forsamlingshus

Nøvlingvej 135

9260 Gistrup

Det er ca. 10 km syd for Aalborg

 

Hvad er med i prisen:

Fredag: Aftensmad

Lørdag: Morgenmad a la brunch, frokost eftermiddagskaffe og kage, aftensmad

Søndag: Morgenmad, frokost, eftermiddagskaffe og kage

 

Og mellem måltiderne er der fri kaffe og the og lidt hygge til den søde og den sunde tand

 

Det koster 795 kr. for hele weekenden

Du tilmelder og betaler via webshoppen www.stofhimlen.dk.

Du skal medbringe:

Du skal selv medbringe symaskine, grej og evt. projekter. Du skal også medbringe forlængerledninger og hvis du har behov for ekstra lys udover det der er i lokalet i forvejen, skal du selv ha’ lampe med.

 

Hvis du skulle løbe tør for idéer i løbet af weekenden eller bare vil ha’ købt lidt ekstra stof til fremtidige projekter, så medbringer jeg både mønstre, stof og tilbehør fra butikken. Selvfølgelig til nogle rigtig gode priser. Butikken vil være åben hele weekenden.

 

Jeg medbringer desuden:

Strygejern/bræt og der vil være klippeborde i forskellige højder.

 

Du får ingen opgaver undervejs. Du skal bare bruge weekenden på at ha’ det hyggeligt med din symaskine. Alt det med mad og oprydning ta’r jeg og min søde søster Heidi os af. Heidi er for øvrigt uddannet kok og vil stå for al den lækre mad du skal ha’ i løbet af weekenden.

 

Der bliver GOD plads til alle, så medbring bare alle dine symaskiner.

 

Det med småt:

Du har mulighed for at afbestille og få fuld refusion indtil 1. september 2026. Hvis du afbestiller senere, er der desværre ikke mulighed for tilbagebetaling af gebyret. I stedet kan jeg tilbyde dig at flytte din plads til et senere sy-træf. Du har også den mulighed at du kan sælge din plads til en anden deltager.

 

Der vil blive taget billeder undervejs, som vil blive brugt på sociale medier og som reklame for fremtidige arrangementer. Hvis du ikke ønsker at være med på billederne, må du gerne tilkendegive det ved tilmelding.

 

Har du spørgsmål til ovenstående, så ring/skriv til Anette på 28 15 15 06

 

Vi glæder os rigtig meget til at se dig

Heidi & Anette fra Stofhimlen

På lager: 5 på lager

- +
Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.